Hvad er problemet?
I slutningen af 60'erne lykkedes det for Hammond at eliminere det key-click, der findes på de klassiske Hammondorgler som A100 og det legendariske B3. Det blev gjort ved at lave en filtrering af signalet i forforstærkertrinene, så de højeste frekvenser blev fjernet. Resultatet var, at orglet lød blødt og pænt uden ”generende” støjlyde. Mange vil mene, at resultatet var et orgel med en mat og ret kedelig lyd. Det gælder især på fx L100, P100 og ikke mindst orglerne i T-serien.
Derudover blev der på orglerne i T-serien introduceret en multi-triggeret percussion: Når man spiller legato, bliver percussion udløst ved hver tangent, der bliver trykket ned, og ikke kun ved den første, som på de klassiske orgler. For at føje spot til skade, var den velkendte percussion med 2. og 3. harmonic ikke længere tilgængelig, men i stedet mærkelige og ubrugelige stemmer som "banjo", "marimba" og "guitar".
Det er muligt at ændre i elektronikken i orglerne, så man fjerner de filtre, der fjerner kontaktstøjen, og dermed får det lækre key-click igen og i det hele taget får en mere sprød klang. Det er ligeledes muligt at ændre percussion på L100, P100 og T-orglerne, så den minder mere om percussion på de klassiske orgler.
Percussion på M3 og M100
Jeg har bemærket, at percussion på mit gamle Hammond M3 har en helt anderledes lækker og sprød ansats med meget mere key-click end nogle af mine M100 orgler. Det gamle M3 har en ansats, der minder mere om ansatsen på mit A100. Det har pirret min nysgerrighed, hvorfor der er den forskel, da det grundlæggende er den samme AO-29 forstærker, der sidder i både M3 og M100.
Ved at nærlæse diagrammerne for forstærkeren i M3 og M100 har jeg set, at Hammond med tiden har ændret lidt på forstærkeren, således at der er tilføjet og ændret nogle komponenter, der dæmper key-clicket. Jeg har inspiceret forstærkeren i mit gamle M3 og konstateret, at det har en såkaldt code A forstærker, som er den ældste udgave af forstærkeren.
Jeg har tænkt, at det kunne være interessant at prøve at ændre forstærkeren i et M100, så det kunne få det samme lækre key-click som mit gamle M3. Det skal gerne være nemt at lave, og det skal også gerne kunne rulles tilbage, hvis man fortryder ændringerne. Her er min løsning. Der skal bruges to kondensatorer en modstand og en lille stump ledning.
Her til venstre ses terminalerne, der befinder sig bag dækslet midt på forstærkeren, før ændringerne.
Til højre er forstærkeren vippet op på siden, så man kan se komponeneterne bag terminalerne set fra undersiden af forstærkeren. Det er den flade kondensator længst til venstre bag de fire runde kondensatorer, som er skurken, der spiser key-clicket.
Her til venstre er denne kondensator elimineret. 
Forbindelsen er afbrudt ved at det ene ben er klippet over med en skævbider. Hvis man senere fortryder ændringen og gerne vil have et kedeligt orgel igen, kan den relativt let loddes sammen igen.
Til højre ses de nye komponenter monteret udvendigt på terminalerne. Med dem indsat svarer denne del af forstærkeren til en M3 code A. Hokus pokus - nu har mit M100 den samme lækre sprøde ansats med masser af key-klick som mit gamle M3. Hvis man fortryder kan de også let fjernes igen. Man kan komme og høre det i mit værksted.
Modifikation af L100 og P100
På mit orgelværksted har jeg en Hammond P100, hvor jeg har ændret på både filtrering og percussion, så den nu har en virkelig lækker sprød ansats med masser af key-click. Percussion signalet er ligeledes gjort lidt kortere, så det minder mere om percussion på de klassiske orgler. For at undgå at klangen bliver for skarp er tonerne med de højeste frekvenser dæmpet en anelse ved at justere tonernes lydstyrke på tonegeneratoren. For at kunne få en mere beskidt lyd har jeg tillige indsat en knap, som gradvist kan overstyre rørene og dermed give et lækkert overdrive. De samme modifikationer kan laves på L100.
Du er altid velkommen til at komme forbi og prøve orglerne i mit værksted.
Modifikationer af T-orglerne
Carsten Meyer har lagt nogle beskrivelser på internettet af, hvordan man kan modificere T-modellerne. De er meget instruktive og lette at gå til, men de kræver selvfølgelig, at man kan håndtere en loddekolbe, hvis man vil udføre dem i praksis. Hvis man er teknisk interesseret, er der mange gode informationer på Carsten Meyers hjemmeside:
Kon Zissis har ligeledes lagt mange gode informationer på internettet om modifikationer af Hammondorgler og meget andet. Her er et link til hans bud på modifikation af T-modellerne:
Orgelmekanikeren står selvfølgelig til rådighed, hvis du har brug for hjælp til at udføre ændringerne. På orgelværkstedet har jeg en Hammond T500, hvor en del af modifikationerne er udført. Du er altid velkommen til at komme forbi og prøve orglerne i mit værksted.
Modifikationer af Leslie
De forskellige Leslie'er har forskellige tilslutninger, som ikke umiddelbart er kompatible. Leslie'erne med rørforstærker 122, 147 og 251 m.fl. har alle 6-ben stik, men både lydsignalet og hastighedsstyringen er forskellige på dem, og de kan ikke umiddelbart byttes ud med hinanden. Leslie'erne 760, 770, 825, 910 m.fl. med transistorforstærker har alle 9-ben stik, og de er faktisk kompatible, så man kan bytte dem ud med hinanden. De seneste Leslie'er 715, 722 og 822 m.fl. har 11-ben stik. De er også kompatible med hinanden, men ikke under alle omstændigheder med de Leslie'er, der har 9-ben stik. På de gamle tonehjulsorgler har man normalt indbygget en styring i orglet, som passer til den Leslie, man bruger sammen med orglet, men hvis man har en nyere klon, er det ikke en mulighed. Man kan da bruge en Leslie Preamp som interface mellem orglet og Leslie'en. Leslie har lavet preamps, der passer til Leslie 147 (Leslie Preamp I), til Leslie'er med 9-ben stik (Leslie Preamp II) og til Leslie'er med 11-ben stik (Leslie Preamp III). De produceres dog ikke mere og kan derfor være svære at få fat i. En anden mulighed er at få sin Leslie modificeret, så den passer til det orgel eller den klon, man ønsker at bruge den sammen med. Der er mange muligheder for modifikationer, og herunder nævnes nogle få muligheder. Hvis man har særlige ønsker, kan de ganske givet godt realiseres.
- Indbygning af preamp i rørforstærkeren i Leslie 147.
- Indgang til lydsignal med jackstik.
- Styring af hastigheden med lavspændingsrelæ og jackstik til footswitch.
- Montering af 11-ben stik, som passer til diverse kloner med 11-ben stik, så hastigheden kan styres fra orglet.
- Ombygning af rørforstærkeren i en Leslie 122, så den fungerer som en Leslie 147 - eller omvendt.
- Montering af relæ i Leslie 122 eller 147, som kan lave brake - hvilket normalt ikke er muligt på disse Leslie'er.
Herunder ses forstærkeren i en Leslie 147, som gennem tiden har været udsat for lidt af hvert. Den er nu restaureret, og der er indbygget en preamp med et ekstra forforstærkerrør, som ses forrest til venstre med hætten på. Der er ligeledes indbygget et lavspændingsrelæ til styring af hastigheden med en footswitch. Det hele er lavet sådan, at tilslutningen med 6-ben stikket stadig fungerer som normalt på en Leslie 147
