Orgelværkstedet

Her er et kik ind i mit værksted, hvor jeg er i gang med at istandsætte en temmelig medtaget Hammond M3 fra 1955. Jeg har værktøj og måleudstyr til at diagnosticere Hammondorgler og Lesliehøttalere. Jeg kan finde og udbedre fejl både i mekanikken og elektronikken.

Jeg har en del nye reservedele på lager, og hvis reservedele ikke kan skaffes som nye, har jeg også en del brugte stumper liggende fra ophuggede gamle Hammondorgler og Lesliehøjttalere. Jeg bruger helst originale reservedele, men hvis det ikke kan lade sig gøre - eller ønskes - kan jeg også ofte finde alternative løsninger.

Min timepris er 550 kr. inkl. moms.

Jeg kører også gerne ud og servicerer orgler, hvis det er for svært eller dyrt at få dem flyttet ind på mit værksted. Det koster 5 kr. pr. km inkl. moms + tid til kørslen.

Eksempler på service og reparationer

Jævnlig smøring af de bevægelige dele er nødvendig for en god funktion og holdbarhed af Hammond og Leslie. Det bedste resultat opnås ved at anvende den originale olie til Hammond og Leslie. Tonegeneratoren og motoren i orglet har smørekopper, hvor der ca. en gang om året skal gives nogle dråber olie. Smørekopperne på en Hammond TTR100 er vist her på billedet til højre.

På Lesliehøjttalere er der markeret et smørested inderst ved hornet, som er let at få øje på. Her skal man ikke overdrive smøring, da overskydende olie kan løbe ned i driveren og ødelægge membranen i denne. Til gengæld er det vigtigt, at motorernes lejer bliver smurt jævnligt. Det er nødvendigt at tage motorerne ud af Leslie'en og skille dem ad, for at man kan komme til at smøre alle lejerne.

Hos Orgelmekanikeren kan du skaffe den originale olie, hvis du ønsker selv at smøre dit orgel.

Udskiftning af vokskondensatorer på tonegeneratoren

På tonegeneratoren i tonehjulsorglerne sidder nogle kondensatorer på de højeste toner, som har til formål at filtrere dybe frekvenser væk og dermed mindske crossover og dybe brummelyde på de høje toner. På orgler, der er produceret før 1963 er anvendt nogle kondensatorer af voks, som ikke er særligt stabile og med tiden ændrer værdi og mister deres tiltænkte virkning. Omkring 1964 ændres dette, så der anvendes nogle bedre og mere stabile kondensatorer. Man kan tydeligt se forskellen, idet de gamle vokskondensatorer er gulbrune, hvor de nyere er mørkerøde. Problemet med de gamle vokskondensatorer er, at de med tiden stiger i værdi og dermed ikke dæmper de dybe frekvenser, som du skulle. Til gengæld bliver de også dårligt ledende, så de dæmper den tone, de egentlig skulle lade passere. Dette ses tydeligt på nedenstående illustration, der er en måling af spændingen og dermed lydstyrken af hver enkelt tone på tonehjulsgeneratoren på et Hammond A100 fra 1960.

Det ses tydeligt, at niveauet falder fra tone nr. 49 op til nr. 91, som netop er de toner, der har kondensatorerne. På de dybere toner er der ingen kondensatorer. Virkningen af dette er, at orglet lyder mere uldent og uklart og meget tungt i bassen.

Den næste illustration viser, hvordan den samme måling ser ud, når vokskondensatorerne er skiftet ud med ny kondensatorer af en bedre kvalitet. Orglet har nu en meget mere frisk og sprød lyd med en klar diskant.

Hvis nogle enkelte af de høje toner nu er blevet for kraftige, kan det være nødvendigt at kalibrere dette ved at justere på pickupmagneten på tonegenratoren. Det er dog vigtigt, at man i den vurdering bruger sit øre og ikke alene forlader sig på målingerne.

På billedet til venstre ses her et udsnit af tonegeneratoren med de gamle vokskondensatorer.

På billedet til højre er kondensatorerne udskiftet med nogle nye af bedre kvalitet, som tilmed er meget mindre end de gamle.

Problemet med de gamle voks-kondensatorer kan være aktuelt både for A100, B3, M100 og M3 og selvfølgelig også for de ældre modeller.

Fjernelse af skum i Hammond A100

I en periode fra omkring 1964 til 1975 indlagde Hammond en stribe af skumgummi bag kontakterne i manualerne bl.a. i modellerne A100 og B3. Med tiden forfalder dette skumgummi. Det går nærmet i opløsning og får en klistret konsistens, og det kan da forårsage skade på de små tynde ledninger, som inde i manualerne forbinder kontakterne under tangenterne med terminalerne til tonegeneratoren. Ledningerne bliver ætset af det klistrede skumgummi og kan i værste fald danne kortslutninger eller helt miste forbindelsen. Dette skum skal derfor fjernes hurtigst muligt.

Mit Hammond A100 fra 1964 havde dette skum, men det er nu fjernet. Det er en temmelig omstændelig proces at få dette gjort, da det er nødvendigt at få manualerne helt ud af orglet. Alle ledningerne mellem manualer og tonegenerator skal loddes af. Ligeledes skal ledningerne til drawbars m.m. Skummet skal omhyggeligt fjernes og renses af. Hvis nogen af de små tynde ledninger er beskadigede, skal de repareres, da de pågældende toner ellers ikke kan spille. På mit A100 var en enkelt ledning ætset over. Den kunne heldigvis let repareres, så tonen nu virker igen.

Renovering af Hammond M3

Denne Hammond M3 var temmelig ramponeret, da den kom ind på orgelværkstedet. Der var fejl, som skulle repareres i stort set alle dele af orglet. Der var fx adskillige toner, som ikke virkede, og det var lidt af et detektivarbejde at finde årsagerne til dette. Det viste sig, at et af tonehjulene ikke kunne køre rundt fordi den tilhørende magnetstang på tonegeneratoren havde fået et slag, så den var blevet skubbet ind og derved fysisk blokerede tonehjulet. Det var relativt let af få afhjulpet.

Derudover var tilslutningerne til to af kondensatorerne og en af spolerne på oversiden af tonegeneratoren knækkede, så der ikke var forbindelse. En lodning kunne afhjælpe dette.

Endelig viste det sig, at nogle af kontakterne under tangenterne i det øverste manual var knækkede. Med lidt snilde lykkedes det at få dem erstattet med kontakter fra et skrottet L100 orgel. På billedet til højre ses de knækkede kontakter. På billedet til venstre er kontakterne udskiftet. Det ses, at kontakterne fra L100, nr. 4, 5, 10 og 12 fra venstre, er lidt anderledes i faconen.

Renovering af Leslie 760

Denne Leslie 760 var heller ikke for køn. Der var ingen lyd i bashøjttaleren, og der var en del slør i akslerne på de store motorer. En måling på spændingerne forskellige steder i forstærkeren afslørede, at en elektrolytkondensator var kortsluttet. Da den blev skiftet var lyden fin igen.

Motorerne blev skilt ad, renset og smurt, og skiverne i lejerne blev udskiftet. På billedet ses de skiver, som er taget ud af den ene motor. Den ene metalskive er helt slidt igennem, så den er delt i to, og filtskiven er knækket.

O-ringene i motorerne er selvfølgelig også udskiftede.

Uhyggelige fund

Det kan hænde at man gør nogle ubehagelige fund, når man får åbnet et orgel. På billedet her ses fx de jordiske indtørrede rester af en død mus, som dukkede op i en Hammond X77. Heldigvis havde musen ikke gjort skade på orglet, inden den lagde sig til at dø midt på strømforsyningen i orglet. Man har hørt om mus og rotter, som har gnavet i ledninger og på den måde gjort stor skade på elektriske installationer, men det var heldigvis ikke tilfældet her. Det var selvsagt ikke en særlig lækker opgave at få fjernet den døde mus.

På billedet her ses et væsentligt værre uhyre. Man kan se, at metalpladen ved siden af modstanden på billedet er helt lodden. Metallet er belagt med zink for at forhindre rustdannelser på metallet, men zink har desværre den uheldige egenskab, at det kan danne såkaldte dendritter, når det befinder sig i et elektrisk felt. Dendritter er små tynde tråde af zink, som langsomt vokser ud af metallet. Med tiden kan de blive lange nok til at danne kortslutninger og elektriske overgange i de elektriske kredsløb. I dette Hammond X77 har det fået den uheldige konsekvens, at percussion ikke virker på nogle af tangenterne. Billedet viser nogle af kontakterne under tangenterne, som aktiverer tonerne, når tangenterne trykkes ned. På X77 er der en særskilt kontakt, der aktiverer percussion for hver tangent. Det sker ved, at der dannes en spænding over modstanden på billedet, når tangenten trykkes ned, og denne spænding trigger percussion. Hvis der er dannet en tynd tråd af zink, som skaber elektrisk forbindelse mellem kontakten og stel, vil denne spænding svækkes, og percussion trigger derfor ikke på den pågældende tangent. Det er en meget tidskrævende opgave at skille tastaturkassen ad og fjerne zinkdendritterne.